E-læring

E-læring med mikrolæring handler om at formidle læring i små koncentrerede doser med meget konkrete læringsmål. Det er velegnet til implementering af nye IT-systemer og IT-processer, da det kan laves asynkront og det meget korte format, gør at det også er velegnet til referencer, så læringen ikke bare bliver til en gang “Hurra det lærte jeg heller ikke” men konstant kan genbesøges af kursisterne.

Det kendetegnende ved mikrolæring er, at man frem for lange forløb, laver nogle meget korte forløb, som derfor har et meget præcist fokus på ganske få læringsmål. Fordi det er E-læring, så kan det laves asynkront. Det vil sige at den enkelte kursist, kan lave hvert modul i den rækkefølge der passer dem bedst uafhængigt af de andre kursister og gentage øvelserne som hver især ønsker uafhængigt af de andre kursister. Desuden kan man pga. det meget korte format, genbesøge det når man har brug for referencer.

Kendetegnende for mikrolæring er, at formatet gør brug af det visuelle. Det kan gøres via video, simulationer og illustrationer.

Korte tutorials

Et format som hurtigt kan gøres klart er de korte “tutorials”. Formatet handler om at få præsenteret en proces i detaljer med brug af highlights og zoom, sådan at brugeren får fokus på det der er nødvendigt for at gennemføre processen.

Formatet er for mange velkendt fra Youtube, og er derfor et, man som kursist ofte kan tilgå uden nærmere instruktion.

I eksemplet her til højre, præsenteres hvordan man via Googles søgeværktøjer kan filtrere billeder efter hvordan de må anvendes.

Simulation

Simulationer handler om at man placerer kursisten i et miljø, som kursisten kan træne i uden at kunne skade det rigtige system. I modsætningen til en tutorial, vil man i en simulation blive udsat for nogle valg, sådan at man her skal tage stilling til den rette handling i situationen.

Det kan handle om at kende de rette funktioner i et stykke software, hvor det handler om at træne sig i at trykke på de “rigtige” knapper i den rigtige rækkefølge.

Det kan handle om at man trænes i at træffe de rigtige valg i forbindelse med arbejdsprocesser .

I eksemplet her til højre, testes kursisten konkret i at filtrere Googles billedsøgning til at vise billeder som må genanvendes med ændringer.
Hvor meget vejledning der skal gives i den enkelte simulation afhænger af situationen. Det er muligt at vælge både meget og lidt. I tilfælde af at det er til test af færdigheder, vil man som regel holde det på et minimum.

Illustrationer

Vejledninger kan også laves ved at understøtte en tekstvejledning med illustrationer og billeder.

Vi kender formatet fra eksempelvis Ikea-kataloger og legobyggevejledninger hvor denne meget illustrative procestingang er brugt.

Illustrationer kan også bruges til at konkretisere abstrakte begreber, som ellers kan være svære at forstå.

Til venstre er en god proces for skærmoptagelser i Camtasia vist.

Skærminstruktion via Camtasia

Når du redigerer en tutorial via skærm-optagelse fra Camtasia, bør du følge denne proces.

  • Sæt opløsningen på den skærm du optager, så det passer med det ønskede videoformat
tegning af skærm tablet og smartphone
  • Tag stilling til lydkilde
Billede af Camtasias skærmoptager med lydinstillinger
  • Lav en test hvor du taler med det niveau, som du vil optage med. Tjek at VU-meteret ikke overstyrer (kommer op i det røde felt).
Billede af Camtasias skærmoptager med udslag på VU-meter
  • Lav optagelsen og husk at lave afsluttede sætninger for at forbedre muligheden for via efterredigering at klippe ikke brugbare dele ude.
tegning der viser en dreng som råber ind i en mikrofon